|
Hvad er øre-næse-halskirurgi? Øre-næse-halskirurgi er det lægefaglige speciale, der varetager behandlingen af sygdomme i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg og hals. Til disse sygdomme hører blandt andet infektioner, følger efter infektioner, polypper, knuder, cyster, funktionelle lidelser, stemmeproblemer samt høreproblemer. Patienter med øre-næse-halslidelser er ofte plaget af smerter, gener fra nedsættelse af sansefunktion (hørelse, lugtesans, smagssans) eller funktionsforstyrrelser (dårlig stemmekvalitet, nedsat luftpassage gennem næsen, snorken) på grund af sygdommen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at personen bliver undersøgt grundigt og hurtigt, og at der iværksættes en hurtig behandling. PÅ Kysthospitalet kan vi tilbyde diagnosticering af en lang række sygdomme. Langt de fleste kan vi behandle her på stedet, andre kan vi sørge for at hjælpe videre til den bedst mulige behandling et andet sted. Forløb En konsultation på Kysthospitalet indledes med en samtale, hvor De fortæller om Deres gener og symptomer. Herefter foretages en undersøgelse af øre-næse-halsområdet. Efter undersøgelsen lægges der en plan for det videre behandlingsforløb, som straks sættes i værk. Den bedste teknologi og den højeste faglige ekspertise På Kysthospitalet råder vi over den bedste faglige ekspertise og behandling med den nyeste teknologi.
Vi vægter et højt informationsniveau og finder det vigtigt, at vores patienter får et solidt grundlag for at være med til at træffe beslutninger om behandlingen. Hos os er det vores primære opgave at give patienterne en individuel og effektiv behandling - uanset af hvilken årsag de er hos os. Kvalitet og omsorg er nøgleord i vores behandling.
|