23 | 02 | 2012
Kysthospitalet indstillet til akkreditering med højest opnåelige resultat Udskriv Email
Skrevet af Heidi Stuhaug   
Tirsdag, 04 Januar 2011 09:53

Kysthospitalet akkrediteret uden bemærkninger:

Akkreditering dækker over en metode til at sikre, at det pågældende hospital lever op til de kvalitetsstandarder, der er beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel. Standarderne er blevet til i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv, og rummer i alt 104 standarder og ca. 450 indikatorer. Er et privathospital akkrediteret, kan du således være sikker på, at hospitalet lever helt op til den samme kvalitet som på de allerbedste offentlige hospitaler, eller måske endnu bedre. Du kan læse mere om akkreditering på www.ikas.dk

Kysthospitalet blev i december måned 2010 vurderet ud fra standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel.  Vi havde besøg af to surveyors og en observatør fra IKAS, som nøje gennemgik alle arbejdsrutiner og al dokumentation på patientforløb og monitorering af kvaliteten på hospitalet.

Formålet med surveyornes besøg var, at:

          vurdere standardopfyldelse i relation til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel

          sikre at patientsikkerheden og kvaliteten i patientforløbet for den enkelte patient er det bærende princip på Kysthospitalet

 

Resultatet blev, at Kysthospitalet blev indstillet til akkreditering uden bemærkninger, hvilket er den højeste anerkendelse et hospital kan få for sine patientforløb og tilgang til kvalitetsudvikling. Den 22. februar 2011 fik Kysthospitalet tildelt den endelige akkreditering.

Surveyteamet nævnte en række områder, som Kysthospitalet kan være særlig stolte af:

          Vores åbenhed, ærlighed, tolerance og engagement

          Professionel og moden kvalitetsorganisation

          Velfungerende kvalitetspolitik

          Kvalitetsudviklingsprocessen

          Fokus på patientsikkerhed og høj kvalitet

          Risikodatabase

          Omsorgen for patienterne

          Den relationelle kontakt til patienterne

          Måden, hvorpå vi arbejder med brugerinvolvering er forbilledlig

          Maden af høj kvalitet – og velsmagende

          Stor og god indsats på hygiejneområdet

 

Kysthospitalet er af de første hospitaler, som bliver vurderet efter den Danske Kvalitetsmodel. Vi er glade og stolte over det flotte resultat, og glæder os til at fortsætte med at skabe de bedste rammer, den højeste kvalitet og den største patientsikkerhed for vores patienter.

LAST_UPDATED2
 
Kysthospitalet Skodsborg · Skodsborg Strandvej 125 A, 2 sal · dk-2942 Skodsborg · Telefon: 45 58 58 54 · Telefax: 45 58 58 46 · E-mail: info@kysthospitalet.dk